Hvad har jeg arbejdet med? På pædagoguddannelsen i Ikast har vi arbejdet med at implementere et psykologispor inspireret af “Læringslaboratorier møder Playful Learning” med afsæt i Design thinking.
Hvad var min idé? Ideen var at gøre mødet med forskellige psykologiske perspektiver på det pædagogiske felt mere legende og at udfordre tanken om at viden kun tilegnes gennem læsning og traditionel tavleundervisning med underviseren som afsender. Hvad ville der ske, hvis underviseren i højere grad fungerede faciliterende og undersøgende sammen med de studerende? Og hvis de studerende mødte stoffet gennem de forskellige elementer i Design thinking som eksempelvis empathize, define og prototyping i et laboratorie med forskellige arbejdsstationer.
Hvordan er det gået? Laboratoriet er afviklet tre gange med studerende fra to forskellige steder i pædagoguddannelsen. Der var en del forarbejde forbundet med at tranformere stoffet til arbejdsstationer og med at indsamle materialer til udarbejdelsen af prototyper. På to af holdende var der to ret store grupper af studerende tilknyttet og på det ene af holdene kun en lille gruppe af studerende.
Hvordan blev det taget imod? Det er blevet taget imod med meget blandede tilbagemeldinger. Alt fra “En fed måde at arbejde med psykologi på!” og til “Jeg synes at det hele gik op i leg og jeg følte ikke at jeg lærte noget”. Det krævede en del introduktion og en del facilitering undervejs, da flere af de studerende eksempelvis havde svært ved at fordybe sig og blive på de forskellige stationer.
Mine egne refleksioner efterfølgende? Nu har jeg kun videreformidlet to tilbagemeldinger fra de studerende, men generelt peger det i meget forskellige retninger. For en del studerende er det at have en legende tilgang ensbetydende med ideen om manglende læringsudbytte. For en del studerende var det en mere naturlig og komplementerende form.
Hvad tager jeg med videre? At en legende tilgang kan være positiv for en del studerende, men at der er også er en del studerende, der ikke finder det at eksperimentere og lege positivt for deres uddannelse. Det er ret vigtigt at få udviklet mange typer af aktiviteter, når man arbejder med Playful Learning, så alle undervisere ikke går ind og aflevere de 3 samme øvelser.
Har jeg nogle gode råd til andre, der vil arbejde med legende tilgange i deres undervisning? Vær optaget af de studerendes læringsforudsætninger og forståelser af hvornår “der sker læring”.
Frederikke og Heine, Pædagoguddannelsen i Ikast:)
VIA PL Praxis 
Virkelig fed ide.. Jeg gad rigtig godt høre mere om de arbejdsstationer I lavede: Hvordan transformerede I det, der skulle arbejdes med ud i de forskellige arbejdsstationer..?
LikeLiked by 1 person
Netop udtalelsen: “jeg følte ikke jeg lærte noget” mødte jeg også… Og jeg provokeres af den, fordi jeg ærgres over at den studerende ikke lader til at have forstået, at læring ikke opstår her og nu, og giver en bestemt sindsstemning. Jeg tror vi er udfordret af, at langt de fleste studerende er lært op i at lære gennem sagesløse PowerPoints, og at det skrevne og talte ord er vejEN til læring. Dertil at de søger “følelsen” – dopamin-rusen… (Thea, Viborg)
LikeLiked by 1 person
Spændende ide. Vil I dele, hvordan I lavede de forskellige stationer?
Jeg sidder med Blooms taksonomi i hovedet: Hvis jeg vil lave slides, behøver jeg kun at have læst en tekst og forstået den for at kunne reproducere den. Hvis jeg vil lave stationer må jeg vel nødvendigvis arbejdede på de øverste taksonomiske niveauer, som vurderinger & skabelse af nyt -hvor også kreativitet og perspektiveringer er taksonomisk forankret. (Helle LIA)
LikeLiked by 1 person
Når de studerende udtrykker: ‘Jeg følte ikke, at jeg lærte noget’, så tror jeg ofte, at det er fordi, at de er usikre overfor nye tilgange og aktiviteter, som er uvante for dem. Sådan kan jeg faktisk også selv have det, hvis jeg ikke føler mig ‘tryg’ i rummet’. (Birgit LIA)
LikeLike
Kære Frederikke
Tak for dit indlæg. Jeg er helt enig i, at vi skal langt væk fra “her er 3 øvelser, hvis du laver dem, så er du legende”. Vi er sammen om udviklingen og hvert indspark og hver afprøvning giver stof til eftertanke, noget må kasseres, noget forfines og noget kan gentages om det er. Jeg ynder selv, at spørge de studerende til råds – ikke blot få deres evaluering, men spørge dem hvad jeg skal gøre næste gang med denne øvelse, når jeg møder et nyt hold. Det inviterer de studerende med ind i den didaktiske udvikling – og ind imellem komme der nogle geniale bud.
Jeg håber, at I har mod på at afprøve jeres prøvehandling igen. Erfaringerne med prøvehandlinger viser os, at de først rigtig er til at konkludere på efter at være afprøvet af flere omgange.
Kh Heidi Stensman Pugh, Projektleder VIA Playful learning, VIA Pæd.Udd.Ikast
LikeLike