Jeg har ikke haft mulighed for at arbejde med min ide endnu på grund af Corona situationen. Jeg vil dog gerne præsentere min ide. Jeg vil arbejde med en gruppe studerende, ca. 33, i forbindelse med deres praktikforberedelse til deres 1. praktik. Tema er Observationer og Iagttagelser. De studerende er på forhånd undervist i teori omkring observationer og iagttagelser.
I første praktik har jeg studerende, der er ude i alle 3 specialiseringer, hvilket betyder at jeg gerne vil lave et forløb, som rammer ind i mange forskellige målgrupper.
Min ide er, at de studerende skaber et klasserum og en stue på en institution. De fordeler sig i deres specialiseringer, hvor de studerende der er inden for social- og specialområdet placerer sig i de to institutioner.
De to grupper opholder sig således, at de ikke har kontakt med hinanden. De bruger 1 time på at opbygge en fiktiv stue på en institution og et klasserum. De skal lave en personkarakterstik af ca. 13 elever og 13 børn, som de skal opfører et dramaforløb omkring, hvor de spiller karakteren. Ud af de elever og børn de skaber, skal der være børn med udfordringer, børn som er i konflikt, børn som har en hel uproblematisk hverdag osv. De resterende studerende der endnu ikke har en rolle, er henholdsvis pædagoger i et klasserum og pædagoger i en daginstitution.
De udspiller et dramaforløb på skrift for hinanden. Når skoledelen viser deres forløb, observerer den anden gruppe og omvendt.
Alle aktører spiller deres karakter og pædagogerne i de to universer forholder sig til de situationer der måtte opstå, men forsøger at gengive et forløb fra en alm. hverdag. Det kan være en spisesituation, en samling, en dansktime eller et frikvarter. Varighed ca. 10 minutter.
De der observerer bliver bedt om at bruge deres viden fra den teori, der er gennemgået samt at skrive alt ned, som de ser og hører. De må gerne have fokus på et enkelt barn eller en mindre gruppe af elever, det kan også være pædagogens rolle der er fokus på.
Herefter mødes de to grupper i en dialog om, hvad der er observeret og de karakterer og roller som gruppen der fremførte dramaforløbet bliver afsløret. De studerende får på den måde en erfaring omkring observationer, hvor de har lejlighed til at gå i dialog med den karakter de har observeret.
Helen Rasmussen Pædagog uddannelsen Aarhus

Kære Helen. Det lyder som en rigtig spændende prøvehandling. Jeg håber, at du får mulighed for at afprøve den på den anden side af Corona karantænen. Jeg har selv med en kollega på Pædagoguddannelsen i Ikast lavet et didaktisk design til Playful learning, der hedder “Rød stue” her laver vi en dagsinstitution sammen med de studerende på dagtilbudsspecialiseringen modul 7. Måske du også her kan finde inspiration til dit videre arbejde med din prøvehandling.
Kh Heidi Stensman Pugh, Projektleder VIA Playful Learning, VIA Pæd.Udd. Ikast
LikeLiked by 1 person