Fælles forestillinger og oplevelse.

Af Kirsten Bak Andersen, lokal ambassadør, Læreruddannelse Nr. Nissum.

At skabe fælles forestillinger sammen, når undervisningsforløb begynder.

Jeg oplever, at det er vigtigt at et undervisningsforløb starter med en eller anden form for fælles oplevelse, for eksempel i overensstemmelse med teori om æstetisk læreproces af H. Hohr og Kristian Pedersen. Forstået som et element i Klafkis kategorial dannelse, hvor emnet åbnes for de studerende. Denne oplevelse kan være baseret på at mindre grupper gør noget sammen eller – at hele undervisningsholdet er involveret i en og samme øvelse eller aktivitet. Det kan være instruerede dialoger om og med udleverede billeder, det kan være en film, et besøg på en kulturinstitution, præsentation eller afprøvning af et eksperiment, en tur ud til et sted osv., men det kan også være en opgave, der har mere legende karakter eller har elementer fra leg.

Et eksempel her: I billedkunstfaget har vi et område, der handler om rumlig form og om skala. Hvordan kan jeg som underviser åbne det? Jeg har afprøvet følgende på forskellige billedkunsthold.

De studerende skal genskabe en finger-snorleg, som nok de fleste kender, hvor man med en snor på 60-80 cm. på skift laver figurer med snoren mellem hænderne. En rigtig gammel leg, der leges i alle lande. Nu skal alle på holdet i fællesskab skalere denne leg op i kropsstørrelse, og finde ud af både at skalere den op og samarbejde, samt tage fotos fra eget stå sted i forløbet. De får udleveret snor, der passer i længde, det er en bred og rød elastik på 30 m. Det tager ca. 30 min. at løse opgaven og der opstår mange diskussioner undervejs, mange interessante fotos, og især med fokus på begreberne rum og skala, som de i den efterfølgende individuelle billedkunstopgave så skal folde mere ud. Her ser vi på en popart-kunstner som Claes Oldenburg. Den individuelle opgave kan så hedde “Fake a Cake”, hvor kager fremstilles i stor skala og i materialer, der ikke kan spises.