
Vi har gennem den seneste tid arbejdet med værktøjer til planlægning- og evaluering af undervisning i VIA. Og i vores planlægningsværktøj har vi leget os frem til en Didaktisk refleksionskrans. Værktøjet kan bruges til udvikling og planlægning af legende tilgange i undervisning, aktiviteter eller forløb.

Hver perle repræsenterer et perspektiv til inspiration i forbindelse med udvikling og planlægning.
Den didaktiske refleksionskrans hjælper dig til at finde inspiration andre steder og søger samtidigt at understrege, at planlægning af legende tilgange appellerer til mange sanser, fysisk engagement og mod.
Du får en guidet version af refleksionskransen, og du kan lave din egen refleksionskrans ud af præcis de perler, farver, former og materialer du ønsker!

HVORDAN?
Den Didaktiske refleksionskrans består af fire hovedelementer og under hvert hovedelement er der tilknyttet tre underelementer. Når du sidder og planlægger tager du din Didaktiske refleksionskrans og lader fingrene glide over perlerne mens du gør dig overvejelser over din planlægning. Hver gang refleksionskrans bruges og gentages, vil tankerne åbne sig og udvikling, inspiration vil træde til.
INDIVID
legeerindringer. Når du sidder med denne perle skal du tænke tilbage til de erindringer du har om leg. Dette kan være yndlingslege fra barndommen, lege du har set i praksis eller for eksempel lege du selv har udviklet.
Personlige ressourcer. Ved perlen for personlige ressourcer skal du henlede dig til de kompetencer du sidder med. Det behøver ikke at være faglige kompetencer men de egenskaber og hobbyer som du gør i din dagligdag.
Faglige erfaringer. Når fingrene glider over på perlen for faglige erfaringer reflekterer du over de eksperimenter du har gjort til anden undervisning. Hvad var godt og hvor oplevede du meningsfuldhed for både dig og de studerende.
Dette er den perlerækken med fokus på individet og du bevæger dig nu over i et socialt perspektiv.
SOCIALT
videndeling. Hvad har du hørt andre fortælle? hvad er andres gode erfaringer? hvad har du mod på at afprøve? Disse overvejelser gør du dig når du har fingrene på perlen for videndeling.
sparring. Ved perlen for sparring gør du dig tanker om, hvem kan du gå i dialog om din undervisnings tema/teori/emme. Sidder du med en viden du gerne vil dele eller er der en du kender du kunne gå i dialog med.
samskabelse. Når du sidder med perlen for samskabelse gøres overvejelserne om, hvor kan vi skabe fælles udvikling. Samskabelse kan både være med studerende, kollegaer, praksis o.a. Hvordan kan samskabelsesperspektivet inddrages til at skabe fælles forestilling.
Du har nu haft fokus på et socialt perspektiv og nu er det tid til at tænke materialer til din udførelse af undervisning.
MATERIALER
formbare. Her gør du dig overvejelser om det materiale du inddrager skal være formbart. Det kunne for eksempel være at du vælger at inddrage ler til at skabe 3d modeller eller til en storyline.
faste. Og hvad skal der være af faste materialer, hvis overhovedet nogen. Vil stole, bord, tavle være nødvendige i forhold til det du planlægger og hvis ja, hvordan skal det bruges.
æstetiske. Når fingrene glider over perlen for det æstetiske, har vi her valgt, af mangle på bedre ord, at lade det omhandle, hvordan kroppen kan/skal bruges, inddrager du drama, dans, musik eller alle sanserne. Hvilket formsprog ønsker du der skal arbejdes med. for eksempel for at vove uforudsigeligehed.
Du har nu valgt dine materialer og nu skal der overvejes hvilke omgivelser der kræves.
OMGIVELSER
inderum. Ved denne perle skal du prøve at visualisere om det er inderummet det hele foregår i. og hvis ja, hvilket rum? Playlab/Playspots, Makerspaces, gangen, undervisningslokale, hal…
uderum. Når du sidder med perlen for uderum, kan du lade tankerne dvæle ved, om det også kunne være en mulighed for at være udenfor. eller hvordan du kan inddrage naturen.
virtuelle rum. Gør dig overvejelser over, hvordan det virtuelle rum kan komme i spil. Det kan være du laver en hybrid undervisning, hvor I alle eksperimenterer med hvordan erfaringer fra nedlukninger kan bruges. Eller hvordan youtube/TikTok kan understøtte din undervisning for at skabe indre motivation. Et eksempel kunne også være, at lave et zoomopkald til et hold mens alle er ude at gå i naturen.

Vi håber I får glæde af den Didaktiske refleksionskrans.
//PLAYFUL Learning ambassadør

Skriv en kommentar