Her finder du materialer til planlægning, gennemførelse og evaluering af legende tilgang til læring.
Venn
Venn-diagram for udviklingsfællesskab. Didaktisk model for analyse af udviklingsfællesskaber
Denne model er udviklet af ’ledelsen’ i PL-praxis og er et bud på at kunne observere og analysere samspillet mellem de elementer i cirklerne, som et udviklingsfællesskab indeholder. Eksempelvis er der måske et eller flere af elementerne i udviklingsfællesskabet som trænger til større fokus.

Hvordan?
- PL fagligt: understøttes målsætningen for aktiviteten, dvs den læring som ønskes?
- Samskabende: har alle ligemeget indflydelse på processesen og indholdet?
- Explorativt: Er processen eksperimenterende for de deltagende?
Hvem?
- Undervisere: undervisere på professionsuddannelserne
- Studerende: studerende på professionsuddannelserne
- Praxis: De ansatte samt børn og unge i skoler og daginstitutioner
Hvorfor?
- Opnå rækkevidde: er den primære hensigt at ramme så mange som muligt med information om og inspiration til legende tilgang til læring?
- Styrke uddannelse: Er den primære hensigt at de studerende i lærer- og pædagoguddannelsen tilegner sig viden og færdigheder i at inddrage legende tilgang i deres kommende profession?
- Styrke praxis: Er den primære hensigt at børn og unge møder læringsaktiviteter der er eksperimenterende, kreativ og legende
Vores principper
- Skabe fælles forestillinger
- Vove uforudsigelighed
- Insistere på meningsfuldhed
Diagrammet kan anvendes dynamisk og tilpasses de PL projekter der igangsættes i andre sammenhænge end PL-praxis hvor der arbejdes med at udvikle legende tilgange til læring.
Playwheel
Playwheel består ringe med hver sin farve, hvis kombinationer kan inspirere til legende læring:
- Hvid ring: Undervisningens konkrete mål og indhold
- Rød ring: Typiske undervisnings- og organiseringsformer
- Gul ring: Forslag til lege eller legeelementer, der kan integreres i undervisningen
- Grøn ring: Forslag til legemedier, der kan integreres i undervisningen
- Lilla ring: Forslag til steder hvor undervisningen kan foregå

Sammenstiller man Playwheel med Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, kan hjulet anskues som en måde at udvikle kvaliteten og karakteren af læreprocessen på. I forhold til SMTTE-modellen vil Playwheel koncentrere sig om de tiltag (handlinger og aktiviteter), som igangsættes i undervisningen.
Der er et åbent felt i hver ring, som ikke på forhånd er kategoriseret. I det åbne felt i hver ring kan ny arbejdsform, legetype, legemedie eller legested indsættes.
Læs mere om Playwheel her Playwheel – KP viden
