Brug af lego som en legende tilgang til at understøtte dialog og refleksion.

Af Kristoffer Andersen, Læreruddannelsen i Skive.

I forbindelse med idrætsundervisningen ved læreruddannelsen i Skive har jeg arbejdet med en tematik omkring ’Den gode idrætsundervisning’, hvor vi har haft fokus på klasseledelse i idrætsfaget. Undervisningsgangen var desuden den første, efter de studerende var vendt tilbage fra en praktikperiode på seks uger, hvormed undervisningen også var en anledning til at få bearbejdet nogle af de erfaringer, som de studerende havde gjort sig med idrætsfaget i praktikken.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen bød overordnet på oplæg og gruppedrøftelser i faglokalet, samt kropslige erfaringer med redskabsgymnastikken i gymnastiksalen, hvor klasseledelsesperspektivet var dominerende.

I faglokalet startede jeg med et kort oplæg, hvor jeg gjorde opmærksom på nogle særlige perspektiver vedrørende klasseledelse i idrætsfaget (fx kropslig kommunikation, eksponering af kroppen, kaos som et iboende og nødvendigt element mm.), hvorefter de studerende blev inddelt i grupper. Her skulle de tage udgangspunkt i deres erfaringer med idrætsundervisningen fra praktikken, hvor de skulle beskrive nogle situationer, der afspejlede særlige valg (enten bevidst eller ubevidst) ift. klasseledelse.

For at understøtte deres kommunikation i grupperne, havde jeg som noget nyt medbragt legoklodser. Her fik alle grupper udleveret en legoplade samt -mænd, og havde herudover adgang til en stor kasse, der var fyldt med legoklodser i alle afskygninger. Ideen var, at legoklodserne skulle bidrage til at understøtte deres kommunikation og formidling, samt til at visualisere deres erfaringer. Herudover kunne legoklodserne fungere som et fælles tredje, hvor de studerende var kropsligt engagereret, samtidig med, at de indgår i dialog med hinanden. For at hjælpe dialogen på vej, havde jeg desuden gjort dem opmærksom på, hvilke didaktiske overvejelser de kunne spejle situationen i (fx valg af undervisnings- og arbejdsformer, lærerroller, særlige rutiner i undervisningen mm.).

Med henblik på fastgørelse af dialogen skulle de tage et billede af deres situation, samt skrive stikord.

Eksempler fra studerende

Herunder ses to forskellige eksempler fra de studerendes gruppedrøftelser.

Første eksempel omhandler undervisning i dans, hvor undervisningen indledningsvis har været præget af et deduktivt undervisningsprincip, en mesterlærerrolle og følg-mig-metode, hvorefter det har bevæget sig over i et mere struktureret kaos, hvor eleverne selv løste bevægelsesopgaver i grupper.

I det andet eksempel havde en af de studerende lagt vægt på rutinerne i idrætsundervisningen. Vedkommende havde haft en klasse, hvor de var vant til at sidde på én lang række langs ribberne, hvilket medførte uro og gjorde det svært at føre en samtale med eleverne. Her havde den studerende i stedet indført en rutine om, at de ved opstart og afslutning af timen, samt ved beskeder undervejs, placerede sig i en cirkel. De studerende fik på denne måde drøftet spørgsmålet omkring organisationsformer og rutiner, samt hvordan det kan påvirke undervisningens forløb.

Giver det så mening?

Efter at have samlet op på gruppernes diskussioner i plenum, gennemførte jeg en kort evaluering. Her var der fokus på, om det var meningsfuldt at anvende legoklodser til denne undervisningsaktivitet, samt om aktiviteten var meningsfuld i sig selv. Der var forventeligt delte meninger ift. om det gav mening at anvende legoklodserne:

• Nogle synes det var unødvendigt med legoklodserne (for at løse opgaven).
• Andre synes det var nyttigt ift. at visualisere praksissituationerne og hjalp til forståelsen af, hvad de hver især prøvede at formidle til hinanden. Det hjalp til at forstå de sproglige forklaringer.
• Andre igen fremhævede, at det var med til at understøtte deres behov for at få tydeliggjort de teoretiske tanker omkring klasseledelse (litteraturen og mit oplæg), ligesom det bidrog med struktur til gruppediskussionen.

Hvad er jeg blevet opmærksom på?

Jeg synes det var interessant at hæfte sig ved, at størstedelen af holdet var positivt stemt overfor at anvende legoklodserne som en del af opgaven – og her underforstået en mere kropslig og legende tilgang til undervisningsaktiviteten. For nogle virkede det til, at det hjalp dialogen godt på vej, at de fik et redskab til at kunne understøtte deres sproglige kommunikation.

Det var dog samtidig interessant at observere, at de studerende måske ikke er så fantasifulde i deres brug af lego ift. formidlingen. Dette ses også af eksemplerne, hvor de kun bruger det, som alle grupperne fik udleveret som base. Man kan overveje om det skyldes min formulering og tilgang til opgaven, eller om det måske også skyldes mangel på fantasi. På nogen måder synes jeg dette afspejler en tilsvarende mangel på didaktisk fantasi eller kreativitet, når de beskriver den undervisning, som de har gennemført i praktikken. Jeg er derfor også blevet opmærksom på, at jeg skal fortsætte med at udvide deres forståelse for, hvordan en idrætsundervisning kan tage sig ud, og hermed anspore til didaktisk kreativitet.