"Dukke-inklusion"

(Eva Thestrup Overvad, Pæd. Udd. Viborg)

-Et forsøg på en Playful Learning tilgang til inklusionsundervisning på pædagoguddannelsens modul 1: De helt nye studerende, som har været i gang på studiet i ca. en måned..

(Jeg mangler desværre en del af min dokumentation, som jeg ikke fik med mig hjem. Jeg forsøger derfor at illustrere efter bedste evne :-/)

Jeg har arbejdet med en ny vinkel på min undervisning om inklusion ud fra et ønske om at imødekomme følgende problematik: ”Den klassiske PP undervisning kan komme til at fremstille de teoretiske perspektiver der arbejdes med som en-dimensionelle og instrumentelle. Hvordan gøres de så levende og nærværende, at de studerende inspireres til at se mulighederne for deres anvendelse i praksis?”.

Jeg ville gerne opnå at gøre op med den klassiske PP undervisning, således at formidlingen af komplekse teoretiske perspektiver blev til konkrete bud på tilgange til praksis -gennem de studerendes egen indsats og personlige præg på den stillede opgave.

Min idé var at supplere min undervisning om inklusion med en videreudvikling på den glimrende øvelse Rune satte i gang på vores første kursusdag i kompetenceforløbet. I undervisningen præsenteres de studerende for 2 forskellige perspektiver på inklusion (-fra følgende teoretikere: Bent Madsen (2005): ”Socialpædagogik” og Trine Basse Fisker (2012): ”den sårbare inklusion”), og inden undervisningen er der læst tekster fra disse bøger.

Efter ca 1 ½ lektion PP undervisning (-jeg var ikke så modig at jeg kunne afstå helt fra det), blev det lege tid. Hermed en beskrivelse af processen, hvordan det gik og hvordan de studerende tog imod det:

  • En æske med figurer blev sendt rundt og de studerende blev bedt om at vælge den de helst ville have ( dette brugte de utrolig lang tid på!).
  • De studerende fik lov at vælge sig ind i grupper efter den specialisering de var mest interesseret i -og placerede sig herefter i den gruppering.
  • De studerende blev ledt gennem en ”personificerings-proces”, som jeg kaldte ”skab en borger”. Dette blev de meget optagede af: Der blev skrevet lange og utrolig detaljerede beskrivelser af både små-børn, skolebørn, unge og voksne borgere -jeg var ret overrasket over den mangfoldighed og fantasifuldhed de studerende lagde for dagen. De sparrede og delte spontant deres fortællinger og inspirerede hinanden, der opstod en fin energi i rummet gennem denne proces.
  • Efter processen, blev de studerende parret to og to, for at præsentere deres figur for hinanden -vi tog også et par eksempler i plenum, til stor applaus fra hele holdet.
  • De studerende fik i deres grupper på to, lov at vælge et stykke papir med et rum på (jeg havde i forvejen printet forskellige bud på tomme rum -både inde og uderum ud. Der var 6 forskellige bud at vælge i mellem).
  • På papiret, skulle de studerende nu tegne nogle omgivelser som kunne understøtte inklusionen af begge deres figurer, med udgangspunkt i deres individuelle behov. De skulle tage udgangspunkt i teksternes og undervisningens præsentation af de teoretiske perspektiver på inklusion: De skulle vælge et teoretisk perspektiv, som de skulle være deres udgangspunkt for valg af omgivelser -OG de blev også bedt om at have øje for balancen mellem hensyn til individet og hensynet til fællesskabet..

Her var de studerende tydeligvis udfordret! De blev usikre på de valg de skulle træffe/manglede grundlag for at træffe deres valg. De fik fjernet al fokus fra øvelsen pga tegne-blokering (-en del fælles-ophidsning af den grund) og flere forstod ikke hensigten med koblingen mellem teorien og det praksis-rettede (flere tegnede blot et par tændstikmænd som spille bold: ”Det er vel godt for alle..?”. Alt i alt måtte jeg konstatere at det, de studerende her fik lavet, var af ret dårlig kvalitet -og meget langt fra min hensigt.

  • Tanken var oprindeligt at de studerende skulle fremlægge for hinanden i grupper, men tiden løb fra os og vi endte med at tage enkelte gruppers arbejde op i plenum. De studerende kunne her godt gøre rede for deres valg af indretning med udgangspunkt i deres borgeres individuelle behov, men det var vanskeligt for dem at gøre rede for koblingen af deres valgte perspektiv på inklusion med de valg de havde truffet omkring indretningen -det samme gjorde sig gældende for tanker om balancen mellem individ og fællesskab.. Citat: ”Altså, hvorfor behøver det at gøres så besværligt? Mens jeg har arbejdet som vikar, har man da bare kunnet finde noget maling frem -og så lavede børnene bare noget med det.. Det var da ikke noget problem, og de fleste var da med..?” Svært at sige andet til end: ”Pædagogik er mange ting -men det er aldrig så simpelt!”..

Mine egne refleksioner går særligt på rammesætningen af processens sidste del. Den var tydeligvis for løs og for u-konkret til at de studerende fik det udbytte jeg havde tænkt. Desuden havde jeg muligvis sat barren for højt for så nye studerende, som ikke nødvendigvis kunne mestre de koblinger jeg forsøgte at lægge op til.. I stedet for at have ”indretning”, ”inddragelse af inklusionsperspektiv” og ”øje for balance mellem individ og fællesskab” i den samme proces, kunne det have været arrangeret i 3 adskilte processer, som kunne have haft hver sin legende tilgang. ”Balancen mellem individet og fællesskabet” kunne eksempelvis have været fortalt som et eventyr og/eller dramatiseret, ”inddragelse af inklusionsperspektivet” kunne have været lavet som et ”kommentator-spor” eller et perspektivskifte mellem teoretikere i form af roller de studerende kunne have taget på sig.

Det jeg tager med mig videre, er først og fremmest modet til at udvide den legende tilgang: Skulle jeg have plads til de tiltag jeg fremhæver i mine refleksioner, ville der ikke have været plads til et PP oplæg. Desuden er det min overbevisning, at mit PP oplæg havde ”slugt” en del stor af de studerendes energi, hvilket havde en betydning for afvikling af det legende element. Alle processer bør have tid og liv -det går derfor ikke at blande flere processer sammen. Med dette for øje, kan det legende element komme til at fylde mere. En opmærksomhed på at få delt processen op i delelementer -som kalder på forskellige former for leg- kan komme vidt omkring og få mange legende elementer i spil. 

Mit råd til andre som vil i gang med en legende tilgang i deres undervisning vil derfor være: Hav modet til at ”all in” og vær opmærksom på ikke at afvikle for mange processer på en gang..

4 thoughts on “"Dukke-inklusion"

Add yours

  1. Det er spændende at læse om ønsket om en ny didaktik for at gøre det anderledes – og måske mere spændende? for de studerende – men i særdeleshed også din egen rejse ift. at løsrive dig selv fra PowerPoints, og turde tro på at den legende tilgang også kan rumme “pensum”. (Thea, Viborg)

    Liked by 1 person

  2. Det giver rigtig god mening at sætte spot på mulighederne for anvendelse i praksis. Det er ofte meget efterspurgt blandt de studerende.
    Dine tanker omkring, at processen skal være meget gennemtænkt og velplanlagt er gode refleksioner. Samtidigt afspejler dine erfaringer med din prøvehandling, at ligesom de studerende ofte oplever i løbet af ders studie, at der sker stor læring under procesarbejde, så gør der givetvis det samme for os som undervisere.

    Like

  3. Kære Eva
    Tak for dit ærlige indlæg her. Først og fremmest er det jo et stor glæde, at høre hvordan det didaktiske design “Designdektiv”, som Rune præsenterede for os til 1.kompetencegang, videreudvikles ind i din egen undervisningskontekst. Spændende læring i forhold til dine overvejelser i forhold til nye studerende og deres faglige niveau. Jeg håber, at du vil arbejde videre med den her aktivitet og på sigt finde et bud på, hvordan den optimalt løses i grundfagligheden. Og del så gerne dine overvejelser her på bloggen senere hen igen.
    Kh Heidi Stensman Pugh, Projektleder VIA Playful learning, Pæd.Udd. Ikast

    Liked by 1 person

  4. Hej Eva
    Ja, disse PowerPoints er på mange måder gode til formidling, hvis man gør sig umage med at formidle i korthed og billeder…, men hvis det er det eneste man anvender som underviser, så bliver det lige så trivielt som alt muligt andet.

    Den anden problematik, du tager op, er netop dette med at få de studerende til at være ”medskabere” i undervisningen. F.eks. at de skaber figurer/personer i grupperne. Men ja, udfordringen er at mange studerende på lærerudd. og pædagogudd. ikke har et formsprog at arbejde med. Det er jo noget der skal læres, og mange er bange for at vise, at de kun kan tegne tændstikmænd og damer. Rent teknisk er de jo tilbage ved deres ”Pia 8 år” osv.

    Der kan være en pointe i at de studerende lærer lidt grafisk facilitering, når de starter deres studietid. Det vil lette meget hen igennem studieårene, hvis man skal arbejde ”playful” eller bruge visualisering i undervisningen.

    Det med at de skal have læst noget på forhånd kan selvfølgelig være en pointe, så man i gruppen har et fælles sprog og fagligt afsæt. Der kan også være en pointe i, at man først læser efterfølgende, simpelthen fordi man som studerende er blevet nysgering på at vide mere efter den fælles undervisningsgang.

    Synes det du har lavet er et godt bud på at arbejde ”playful” med teoretiske tekster. Måske man skal lave nogle tegneøvelser først, hvor de studerende arbejder med enkle menneskefigurer, og så gøre meget ud af at forklare forløbets proces, måske ved at tegne det, sådan med enkle illustrationer og forklare mål sådan i korte træk. Forberede dem på, at de skal gøre noget, der kan være en udfordring, et eksperiment, at det i første omgang er et eksperiment I gør sammen og udvikler en ny fagdidaktik…

    Liked by 1 person

Skriv et svar til Louise, Viborg Annuller svar

Blog på WordPress.com.

Up ↑