"Dukke-inklusion"

(Eva Thestrup Overvad, Pæd. Udd. Viborg)

-Et forsøg på en Playful Learning tilgang til inklusionsundervisning på pædagoguddannelsens modul 1: De helt nye studerende, som har været i gang på studiet i ca. en måned..

(Jeg mangler desværre en del af min dokumentation, som jeg ikke fik med mig hjem. Jeg forsøger derfor at illustrere efter bedste evne :-/)

Jeg har arbejdet med en ny vinkel på min undervisning om inklusion ud fra et ønske om at imødekomme følgende problematik: ”Den klassiske PP undervisning kan komme til at fremstille de teoretiske perspektiver der arbejdes med som en-dimensionelle og instrumentelle. Hvordan gøres de så levende og nærværende, at de studerende inspireres til at se mulighederne for deres anvendelse i praksis?”.

Jeg ville gerne opnå at gøre op med den klassiske PP undervisning, således at formidlingen af komplekse teoretiske perspektiver blev til konkrete bud på tilgange til praksis -gennem de studerendes egen indsats og personlige præg på den stillede opgave.

Min idé var at supplere min undervisning om inklusion med en videreudvikling på den glimrende øvelse Rune satte i gang på vores første kursusdag i kompetenceforløbet. I undervisningen præsenteres de studerende for 2 forskellige perspektiver på inklusion (-fra følgende teoretikere: Bent Madsen (2005): ”Socialpædagogik” og Trine Basse Fisker (2012): ”den sårbare inklusion”), og inden undervisningen er der læst tekster fra disse bøger.

Efter ca 1 ½ lektion PP undervisning (-jeg var ikke så modig at jeg kunne afstå helt fra det), blev det lege tid. Hermed en beskrivelse af processen, hvordan det gik og hvordan de studerende tog imod det:

• En æske med figurer blev sendt rundt og de studerende blev bedt om at vælge den de helst ville have ( dette brugte de utrolig lang tid på!).

• De studerende fik lov at vælge sig ind i grupper efter den specialisering de var mest interesseret i -og placerede sig herefter i den gruppering.
• De studerende blev ledt gennem en ”personificerings-proces”, som jeg kaldte ”skab en borger”. Dette blev de meget optagede af: Der blev skrevet lange og utrolig detaljerede beskrivelser af både små-børn, skolebørn, unge og voksne borgere -jeg var ret overrasket over den mangfoldighed og fantasifuldhed de studerende lagde for dagen. De sparrede og delte spontant deres fortællinger og inspirerede hinanden, der opstod en fin energi i rummet gennem denne proces.

• Efter processen, blev de studerende parret to og to, for at præsentere deres figur for hinanden -vi tog også et par eksempler i plenum, til stor applaus fra hele holdet.
• De studerende fik i deres grupper på to, lov at vælge et stykke papir med et rum på (jeg havde i forvejen printet forskellige bud på tomme rum -både inde og uderum ud. Der var 6 forskellige bud at vælge i mellem).
• På papiret, skulle de studerende nu tegne nogle omgivelser som kunne understøtte inklusionen af begge deres figurer, med udgangspunkt i deres individuelle behov. De skulle tage udgangspunkt i teksternes og undervisningens præsentation af de teoretiske perspektiver på inklusion: De skulle vælge et teoretisk perspektiv, som de skulle være deres udgangspunkt for valg af omgivelser -OG de blev også bedt om at have øje for balancen mellem hensyn til individet og hensynet til fællesskabet..

Her var de studerende tydeligvis udfordret! De blev usikre på de valg de skulle træffe/manglede grundlag for at træffe deres valg. De fik fjernet al fokus fra øvelsen pga tegne-blokering (-en del fælles-ophidsning af den grund) og flere forstod ikke hensigten med koblingen mellem teorien og det praksis-rettede (flere tegnede blot et par tændstikmænd som spille bold: ”Det er vel godt for alle..?”. Alt i alt måtte jeg konstatere at det, de studerende her fik lavet, var af ret dårlig kvalitet -og meget langt fra min hensigt.

• Tanken var oprindeligt at de studerende skulle fremlægge for hinanden i grupper, men tiden løb fra os og vi endte med at tage enkelte gruppers arbejde op i plenum. De studerende kunne her godt gøre rede for deres valg af indretning med udgangspunkt i deres borgeres individuelle behov, men det var vanskeligt for dem at gøre rede for koblingen af deres valgte perspektiv på inklusion med de valg de havde truffet omkring indretningen -det samme gjorde sig gældende for tanker om balancen mellem individ og fællesskab.. Citat: ”Altså, hvorfor behøver det at gøres så besværligt? Mens jeg har arbejdet som vikar, har man da bare kunnet finde noget maling frem -og så lavede børnene bare noget med det.. Det var da ikke noget problem, og de fleste var da med..?” Svært at sige andet til end: ”Pædagogik er mange ting -men det er aldrig så simpelt!”..

Mine egne refleksioner går særligt på rammesætningen af processens sidste del. Den var tydeligvis for løs og for u-konkret til at de studerende fik det udbytte jeg havde tænkt. Desuden havde jeg muligvis sat barren for højt for så nye studerende, som ikke nødvendigvis kunne mestre de koblinger jeg forsøgte at lægge op til.. I stedet for at have ”indretning”, ”inddragelse af inklusionsperspektiv” og ”øje for balance mellem individ og fællesskab” i den samme proces, kunne det have været arrangeret i 3 adskilte processer, som kunne have haft hver sin legende tilgang. ”Balancen mellem individet og fællesskabet” kunne eksempelvis have været fortalt som et eventyr og/eller dramatiseret, ”inddragelse af inklusionsperspektivet” kunne have været lavet som et ”kommentator-spor” eller et perspektivskifte mellem teoretikere i form af roller de studerende kunne have taget på sig.

Det jeg tager med mig videre, er først og fremmest modet til at udvide den legende tilgang: Skulle jeg have plads til de tiltag jeg fremhæver i mine refleksioner, ville der ikke have været plads til et PP oplæg. Desuden er det min overbevisning, at mit PP oplæg havde ”slugt” en del stor af de studerendes energi, hvilket havde en betydning for afvikling af det legende element. Alle processer bør have tid og liv -det går derfor ikke at blande flere processer sammen. Med dette for øje, kan det legende element komme til at fylde mere. En opmærksomhed på at få delt processen op i delelementer -som kalder på forskellige former for leg- kan komme vidt omkring og få mange legende elementer i spil. 

Mit råd til andre som vil i gang med en legende tilgang i deres undervisning vil derfor være: Hav modet til at ”all in” og vær opmærksom på ikke at afvikle for mange processer på en gang..