Jeg er åbenbart Playful – who knew!

Jeg er ikke helt klar over hvordan man begår sig i bloggerverdenen – og umiddelbart havde jeg da heller ikke set mig selv som en af dem der skulle poste indlæg omkring min gøren og laden, but better late than never (har set at engelske fraser ofte florerer som værende en integreret del af bloggersproget).

Jeg vil gerne lige indlede med at gøre det klart, at følgende indlæg hverken er sponsoreret eller støttet på nogen måde (men hvis et multiinternationalt firma skulle få lyst til at supporte, er jeg da åben for at blive kontaktet). For nu gælder det, at jeg stiller mig tilfreds med at kunne være influencer for en dag.

Min tilgang til at skulle medvirke på Playful Learning var at jeg var bekendt med det i forhold til et oplæg fra Heidi en gang i foråret 2019 – jeg forbandt det med leg, Lego, farver og smil. Da jeg på kursusdag 1, trådte ind i Playlab på Campus C i Aarhus, blev jeg lige netop mødt af smil og farver! Rummet blev hurtigt fyldt med undervisere, som måske ligesom jeg, havde troet at vi nu skulle introduceres i et par timer alt imens vi indtog boller og kaffe på vores flade biiiip. Sådan kom det slet ikke til at gå….read my lips….at all!

På vores første gang kom jeg til, sammen med mine medkursister, at skulle præsentere mig selv ud fra mine apps på min mobil – og takker nu mig selv for at have fået slettet alle de politisk ukorrekte (joke!). Vi skulle også beskrive en vilkårlig figur fra en kuffert (figurerne var medbragt af en af underviserne der havde ”lånt” dem af sit barn… det synes jeg stadigvæk der er noget mystik omkring – og håber at barnet har fået dem tilbage inden coronakrisen gjorde sit indtog). I hvert fald tog jeg mig selv i at leve mig ind i min figur og udover at skulle beskrive den, skulle jeg også beskrive dens vej til skole. For efterfølgende, sammen med en medkursist og dennes figur, at finde en plads til dem i klassen sammen med alle de andre figurer. Inklusion og eksklusion blev begreber der kom i spil på helt andre måder end når de er sat ind i en klassisk PowerPoint præsentation. Pludselig havde min partner in crime og jeg pyntet en Barbie bil til ukendelighed og placeret vores figurer heri…. og hvor blev introduktionen af? Ja den var i os, i stedet for at være foran os. Og lige netop dét, har taget mig en rum tid at nå frem til.

Alt det vi har foretaget os på vores kursusgange, har måske ikke handlet om at lære os nyt, men at vise os, at vi har det i os, og lige præcis dét tager jeg med til mine studerende. At de har det i sig og at de skal tage det med videre til deres børn, unge, brugere og hvem de ellers skal være professionelle sammen med.

At få åbnet op for alt det der er i mig og som jeg kan, med et solidt skub og stor inspiration fra Playful Learning, giver mig tro på en fremadrettet undervisning for de pædagogstuderende, der får dem væk fra at sidde på deres flade biiip og i gang med at mærke og bruge det de hver især har i dem. Som jeg nok vil sige til dem: Just Do It!

Mit egen øvebane i dette Playful Learning forløb omhandler mobiler, på jysk også kendt under navnet uroer, og hvordan de studerende i fællesskab vægter de forskellige begreber og tematikker de arbejder med på det givne tidspunkt og hvordan disse kommer til at have betydning for balancen i den mobile de kreerer. Hvordan ser relationer eksempelvis ud? Og hvor meget fylder og vejer de i forhold til de øvrige begreber? Eller under emnet sundhed i pædagogisk praksis, hvilke genstande vælger de studerende ud når de hver især har præsenteret deres egen medbragte genstand, der for dem repræsenterer sundhed…. – Kan man hænge en hest op? Er broccoli mere sundhed end en pose slik? Og hvordan ser mental sundhed ud? Dette ved hjælp af pinde, snor, lim, tape osv.

Undervisningsgangen med sundhed i pædagogisk praksis ramte en landsdækkende coronakrise – hvorfor det blev afviklet online under andre omstændigheder end først antaget. Det betød dog ikke at snakken herom blev mindre relevant – og at en af dagens tekster om hygiejne og smittefarer fik sin helt egen højaktuelle gyldighed – men det betød til gengæld at min helt konkrete fysiske prøvehandling er blevet udskudt. Og det går nok – for det er jo i mig!

Jeg kan have en bekymring for de studerende, der kan finde den legende tilgang svær at tage til sig. Og der handler det for mig som underviser ikke om at tro, at det fra de studerendes side handler om manglende velvilje eller om et komplot mod min undervisning. Til gengæld handler det om at være bevidst om de studerendes læringsforudsætninger. Hvilket egentligt har fyldt en del i mine refleksioner over Playful Learning som tilgang. Vi blev på vores 2. kursusgang præsenteret for et af de forskningsprojekter, der finder sted i forbindelse med afviklingen og implementeringen af Playful Learning – og her tænkte jeg: Hvad med de udsatte studerende, elever og børn som vil blive en del af dette? Bliver der forsket i det? I surely hope so (husk, engelske fraser er en del af blogger trenden).

Vidensdelingen mellem mine kollegaer og jeg selv, der har været afsted fra Pædagoguddannelsen i VIA Viborg, har været høj. Og det har bidraget til gode snakke og ideer der har summet iblandt os – og hvis vi havde kendt til dette blogger forum var vi da sikkert gået live og havde fået sponsoreret ens t-shirts m.m.

På mandag skal jeg introducere pædagogstuderende til specialiseringen Skole- og Fritid. De skal mødes i en ny kontekst for første gang. Jeg tænker at det bliver noget med mobiltelefoner og apps – måske krydret med lidt favorit smørrebrød – og ja, den med smørrebrødet er intern for alle der har deltaget på denne kursusafvikling af Playful Learning. Tak for denne gangJ

Over and out – Louise (lokj)- VIA Viborg