I faget Billedkunst på læreruddannelsen i Silkeborg haft fokus på Visuel Kulturpædagogik. Her arbejder man med 3 orienteringer. Jævnf. Mie Buhl og Ingelise Flensborg i bogen “Visuel Kulturpædagogik”. Den sansebaserede, den relationelle og den refleksive orientering. Emnet for dette forløb var “krop og bevægelse”, hvor den afsluttende opgave hed “Gå din vej – med værket”. Mit mål med forløbet var både at arbejde med de 3 orienteringer og at finde frem til, om tankerne omkring Playful Learning allerede er i fagets fagdidaktik eller – kan jeg kan tilføre mere “playful-hed” til min billedkunstundervisning?
Hver gang vi mødes på billedkunstholdet, så tegner vi tjek-in tegninger med teknik fra grafisk facilitering. Man tegner, hvordan man lige nu og her har det. En enkel krop og en eller flere genstande ved. Til hjælp har jeg nogle ikon-kort. Alle skal kunne tegne noget, og udtrykke en følelse. Uden at det bliver et psykologisk projekt.
Navneleg er blevet anvendt, da jeg har overtaget holdet fra en kollega, og jeg har meget glæde af en navneleg, der kombinerer, at navnene bliver sagt mange gange og man laver bevægelse, der siger noget om, hvad man er glad for. At danse, at løbe, at spise osv.
“Gå din vej – med værket” er en billedopgave, hvor de studerende først finder et kunstværk, de gerne vil “gå med”, som de til sidst skal lave en billedanalyse af. Herefter skabes nogle sko af plast og tape på deres fødder og tages af. De skal nu beklædes med farvet karduspapir, med farver der har lighed med og relation til det kunstværk de skal analysere senere. Hele holdet laver en udstilling med disse sko på et fælles areal. Et langt stykke rødt tape skaber sammenhæng. Der var en lektion om udstillingsprincipper i den professionelle kunstverden og derefter en god dialog om, hvordan udstillings skulle laves. Nu sidder de hjemme eller to og to og skriver deres billedanalyser til aflevering på vores fælles platform Itslearning. De får respons på analyserne.
Hensigten med forløbet – i relation til Playful Learning – er at de studerende får ejerskab til det de laver, at de gennem det praktiske billedarbejde (sansebaserede, relationel og refleksiv orientering), får et fundament til at gå ind i den mere teoretiske del af undervisningen. Her om at afkode andres kunstværker. At bruge en analysemodel eller samtalemodel om kunst. Vi skulle have afsluttet med at lave billedsamtale i billedkunstlokalet, men nu er vi jo hjemme. Håber vi når det inden modulet afsluttes.
Kirsten Bak Andersen, Læreruddannelse & HF Nr. Nissum, VIA
KBA@VIA.DK
VIA PL Praxis 
Kære Kirsten.
Tak for dit indlæg. Dine flotte billeder af de studerendes produktioner giver et indblik i den sprudlende kreativitet i faget. Jeg er meget optaget af din tjek-ind-leg med tegninger og navne-leg med krop. Spændende tilgange jeg tænker, at man med stor værdi også kan overføre til andre dele af vores uddannelser. Jeg er nysgerrig på, at høre om du oplever en merværdi i dit fag i forhold til brugen af legende tilgange, som de er blevet præsenteret i forbindelse med VIA Playful learning kompetenceforløbet?
Kh Heidi Stensman Pugh, Projektleder VIA Playful learning, VIA Pæd.Udd. Ikast
LikeLiked by 1 person
Hej Heidi
Jo der er merværdi, med fokus på netop de to opgaver – tjek in tegning og navneleg, – som noget der rækker ud over billedkunst som fag med en fagdidaktik.
Disse mindre aktivitets-input har en værdi (ud over det billedfaglige): a) navneleg, at vi lærer hinanden hurtigt at kende, og få lavet en positiv indgang til at huske hinanden og lære hinanden at kende, alle får en stemme i rummet med det samme, lige værdi, og vi får grinet lidt, hele kroppen er med. b) tjek-in tegning er inspireret af bla. musiklæreren, der kan lave en fællessang, når musiklektionerne begynder, hvilket er en aktivitet, der både er faglig og rammesættende for dagens lektioner. Denne tjek-in tegneøvelse er hos mig understøttet af billed-ikon-kort til formålet, så de studerende skal ikke sidde og finde på motiver ud af den blå luft nu og her. De studerende kan have helt skarp fokus på at “lande i rummet” med en konkret visualisering, man kan slippe det man kom fra og være tilstede i NU. Vi kan have en samtale efterfølgende om, hvordan vi har det, hvilket er ret vigtigt for efterfølgende at deltage i undervisning i billedkunst. Det er ok, at man ikke er supermand/kvinde, men også vigtigt at øve dette med at give slip på det, der er udenfor lokalet, at kunne fordybe sig i noget, man gerne vil arbejde med, som måske ikke for andre virker fornuftigt. (Som i leg, hvor man for en tid glemmer omgivelsernes forventninger osv.).
Det var vist, hvad jeg kan byde ind med.
hej
Kirsten
LikeLike