Legesyg undervisning

Hvordan eksperimenterer I med undervisningsudvikling?

Navnet playful learning har givet mig kvababelser, fordi hvis man oversætter det til ’legende læring’ – ordet legende er sår’n (i hvert fald i mit øre) ikke rigtigt et ord, det er fordansket engelsk, (her vil nogle dansklærer måske komme efter mig, men jeg vover pelsen). Hvis man går ind i diverse ordbøger og slår ordet ’playful’ op bliver det oversat til bl. a. legesyg, munter eller kåd og så er det jo en helt anden boldgade. Fordi i min optik så handler det lige pludselig om stemningen og ikke så meget om handlingerne. (og så er man udenom al polemik om hvorvidt legen er hellig eller ej.)

Og lige præcis stemningen er det jeg prøver at eksperimentere med i min undervisning. Jeg prøver at lave et rum hvor det er trygt og tilladt at være legesyg og kåd – vel at mærke inden for emnet.

Hvordan oplever I at eksperimenter med undervisning resulterer I didaktiske nybrud?

I og med at man vover det det uforudsigelige vil der ske didaktiske nybrud. Jeg kan godt ha en forestilling om at en bestemt ting skal ske i undervisningen, men når jeg slipper kontrollen sker der ofte noget andet, som jeg så enten tager til mig og bruger næste gang eller konstaterer at ’DET skal vi så ikke gøre igen’.

Hvordan arbejder I med videndeling ift. legende tilgange til undervisning?

I forhold til vidensdeling så holder vi – min kollega Heidi og jeg – møder som er åben for alle undervisere, hvor vi som ambassadører tilbyder os som sparringspartnere hvis der er nogen, som ønsker ideer til at dreje et undervisningsforløb i en mere legesyg retning.

Hvordan er forbindelsen mellem faglig dybde/tyngde og legende tilgange til undervisning?

Jeg mener ikke at den korte tid jeg har sammen med de studerende kan fordre at de kommer særlig dybt fagligt – jeg bruger hellere min sparsomme tid til at så frø, som de senere kan grave dybere ned i, når trangen fylder dem. Og for at kunne dette, er det nødvendigt med den legesyge og muntre stemning, for det er det, de husker.